Aktiviteter i området

Verona Cup afholdes ved Gardasøen i Norditalien, hvor der findes en masse aktiviteter og udflugter at tage på før, under og efter turneringen, eller hvis nogle af spillernes forældre ønsker at kombinere turneringen med en familieferie. Alle aktiviteterne er tilkøbsmuligheder, og vi vil meget gerne være jer behjælpelige med at få tingene booket og organiseret. Hvis I booker bustransport hos os i SportConcept tilbyder vi i øvrigt en gratis tur til Verona.

Verona – shopping, kultur og historie

Tæt ved Gardasøen ligger Verona, der er en gammel og historisk by med masser af charme og atmosfære. I Verona er der altid noget interessant at tage sig til eller nogle spændende steder at se. Byen er fyldt med underholdning og kulturelle seværdigheder, og i Verona er der aktiviteter for enhver smag og ethvert ønske. En af Veronas største turistattraktioner er det romerske teater, der blev bygget i det første århundrede, og senere blev udvidet i det tredje århundrede. Derudover findes der et stort udbud af butikker, shopping-gader, caféer, barer og hyggelige restauranter, hvor man kan få lov at smage på det italienske køkken.

Gardaland – forlystelser for enhver!

Én af de helt store turistattraktioner ved Gardasøen er utvivlsomt Italiens største forlystelsespark Gardaland, som hvert år er et stort hit at besøge for børn og unge i alle aldre. Gardaland ligger cirka 20 minutters kørsel fra indkvarteringsstederne, og byder på alt fra vilde rutsjebaner til delfinshows – her er uden tvivl forlystelser for enhver smag.

Du kan læse mere om Gardaland her

Movieland Park – Italiens første film- og underholdningspark

Movieland Park er Italiens første film- og underholdningspark, der kombinerer forlystelser med filmkulisser på en virkelig spændende og indbydende måde. Movieland Park ligger cirka 20 minutters kørsel fra indkvarteringsstederne, og her får man masser af shows, forskellige forlystelser og imponerende stunts fra film, som både børn og voksne kan underholdes af.

Du kan læse mere om Movieland Park her

Serie A- og Champions League-kampe

I tilfælde af at der bliver spillet en Serie A- eller Champions League-kamp under Verona Cup, vil vi udvælge en kamp og tilbyde køb af billetter til kampen. Det plejer nemlig at være en stor succes blandt spillerne at komme ind og få en fodboldoplevelse af de helt store. Eftersom kampprogrammerne for de enkelte efterårssæsoner først offentliggøres henover sommeren, og de enkelte kampinformationer først fastlægges 5-6 uger før kampen, vil vi først kunne melde mulighederne for dette ud senere på året.

Vil du vide mere aktiviteterne i området?

Hør mere om de forskellige aktiviteter her

Kontakt os