fbpx

Priser Verona Cup 2024

Vi har i 2024 valgt at tilbyde en større grad af fleksibilitet omkring pension mm., da mange klubber efterspørger dette. I beregneren nedenfor kan kan I vælge den kombination I ønsker og med det samme se en estimeret pris pr. person i bunden af denne. Vi håber dette kan gøre det nemmere for jer både at vælge hvilket indhold i ønsker ..og ikke mindst at estimere prisen herfor. Nederst på siden kan I se det som altid er inkluderet,

Nedenfor har vi valgt grundpakken + bustransport Danmark-Italien tur/retur, men I kan tilpasse indholdet helt som I ønsker.

Prisberegner

Grundpris 0 / person

Prisen inkluderer deltagelse i Verona Cup, indkvartering i lejlighed Verbena v/6 pers. samt morgenmad.

Transport | Info >>
  • Egen transport +,-
  • Bustransfer ( v/flyrejse ) +,-
  • Bustransport tur/retur +,-
Opholdets varighed | Info >>
  • 7 dage / 4 overnatninger +,-
  • 8 dage / 5 overnatninger +,-
Indkvartering | Info >>
  • Lejlighed Verbena 6 pers. +,-
  • Lejlighed Ibisco 6 pers. +,-
  • Bungalow Oleandro 6 pers. +,-
  • Mobilehome Iris 6 pers. +,-
  • Mobilehome Girasole Suite 6 pers. +,-
  • Lejlighed Primula 4 pers. +,-
Pension | Info >>
  • Kun morgenmad +,-
  • Halvpension minus 1 x aftensmad +,-
  • Halvpension +,-
Tilvalg | Info >>
  • Entre Gardaland +,-
  • Serie A / Champions League kamp
DKK 0 / person (excl. holdgebyr kr. 0 pr. hold)

Ovenstående pris er et estimat baseret på jeres valg og medtager ikke evt. tillæg, holdgebyr mm. Vi gør i øvrigt opmærksom på at først til mølle gælder, da vi har et begrænset antal af de enkelte enheder. Så jo før I booker, desto større er muligheden for at vi kan efterkomme jeres ønske om indkvartering – og det er først en booking når vi har modtaget det aftalte depositum.  Sidste frist for tilmelding er 23. august 2024.

Få et konkret tilbud

Udfyld nedenstående formular med relevante data og send den til os (jeres valg ovenstående medtages automatisk), så modtager I hurtigst muligt et tilbud fra os. Tilbuddet, som er uforbindende, baseres på jeres valg samt det antal hold/deltagere I taster nedenstående.  I kan se et prisestimat incl. holdgebyr (pr. person) nederst på siden, når I har tastet antal hold og deltagere.

I kan også hente en komplet prisliste her >>

Jeres informationer

* Prisestimatet er incl. holdgebyr jvf. jeres valg, antal personer og hold.
Prisen er excl. evt. bro/færgeafgift og andre tillæg – herunder tillæg ved færre personer pr. enhed mm.

Om transport

Egen transport
Ønsker I selv at stå for transporten (med egne biler, klubbens egen bus eller lignende) til Italien samt transporten dernede til kampe osv., kan I fravælge transporten helt.

Fly transport
Ønsker I at flyve til en af de nærliggende lufthavne (fx. Bergamo eller Milano) er det jer selv der står for booking af fly mm. - men vi tilbyder bustransport gennem vores italienske samarbejdspartner for ca. 850,- pr. person. Dette inkluderer transfer fra lufthavn til Bella Italia (tur/retur) samt transport til og fra kampe under opholdet. Forhør nærmere, hvis I ønsker også at anvende bussen til udflugter mm.

Bus transport
Vælger I at købe transporten hos os, vil I blive transporteret fra jeres klubhus til Camping Bella Italia (tur/retur) samt til kampene i moderne langtursbusser fra VIKINGBUS, som har været med til turneringen gennem mange år. Et gennemført koncept gennem de mange år i Italien, hvor I selvfølgelig også er dækket ind af vores rejsegaranti osv. Bussen vil også være til jeres disposition til fx. en udflugt i området såfremt jeres kampprogram tillader det.

Bro/færgeafgift kr. 100,- pr. pers. kan tilkomme viste pris!

Om opholdets varighed

Standard arrangementet under Verona Cup er 7 dage/4 overnatninger, når I booker turen med bustransport hos os. Det vil sige afrejse fra jeres klubhus lørdag morgen den 12. oktober og hjemkomst til samme fredag den 18. om formiddagen. Men eftersom turneringen afvikles i efterårsferien, vil mange gerne bruge en ekstra dag sammen med holdet, inden turen går hjemad igen. Så derfor tilbyder vi en ekstra overnatning på Bella Italia for kr. 500,- pr. person, som betyder at I har torsdagen efter turneringen til fri disposition i området - der fx. kan bruges til ren afslapning på den store plads, en udflugt til en af de større byer eller lignende.

Har I booket turen med bus gennem os, vil bussen være til rådighed ift. en sådan udflugt. Hør gerne nærmere omkring dette.

Om indkvartering

Lejlighed Verbena med plads til 6 personer er vores standard indkvartering under Verona Cup og priserne på de øvrige muligheder er forskellen til denne, da Verbena er incl. i vores grundpris.

Priserne for indkvartering forudsætter at I er de nominerede antal ift. de enkelte enheder (6 eller 4 pres.). Går det ikke op ift. antal deltagere, vil der tilkomme et mindre tillæg pr. person, da enhederne koster det samme uanset om I udnytter pladserne. Vores prisberegner kan ikke tage højde for dette, men I vil modtage et tilbud der medtager dette, hvis I udfylder og sender forespørgslen nederst på siden.

Vi gør opmærksom på at indkvarteringsenhederne er forskelligt indrettet og nogle er fx. med linned/håndklæde-pakker - mens andre ikke er. I sidstnævnte tilfælde kan en sådan tilkøbes. Hent vores prisliste hvis I vil se en fuld oversigt og selv regne en nøjagtig pris >>

Om pension

Mange klubber ønsker noget mere fleksibilitet omkring aftensmaden - og en del møder faktisk ikke op til dette måltid, hvilket presser restauranterne unødigt og reelt betyder et større madspild. Det har vi ift. 2024 turneringen taget konsekvensen af - og tilbyder derfor følgende 3 pakker vedr. pension.

1. Kun morgenmad
De lejligheder, bungalows og mobilhomes som I bor i under opholdet er udstyret med køkkener, og I har derfor mulighed for selv at lave mad - fx. at nogle af de medrejsende forældre/ledere står for aftensmaden nogle af dagene, mens I smutter ind til Peschiera del Garda og finder en restaurant andre dage. Morgenmaden kan derimod ikke fravælges - da netop morgenmaden giver en fantastisk god start på dagen.

2. Halvpension minus 1 x aftensmad
Mange klubber ønsker en enkelt aften inde i Peschiera del Garda (typisk på en af byens pizzeriaer). For de klubber der allerede hjemmefra ved at de gerne vil have en sådan aften med holdet inde i byen, tilbyder vi at pensionen kan reduceres med prisen for 1 x aftensmad. For at det skal kunne lade sig gøre, er det os der vælger aftenen - så vi kan koordinere det med restauranterne. I får ved ankomsten udleveret en spiseplan, hvor den aften som I har til fri disposition vil være angivet. Det vil være mandag, tirsdag eller onsdag aften.

3. Halvpension
Denne består af morgen- og aftensmad - startende med aftensmad søndag aften og sluttende med morgenmad torsdag morgen inden hjemrejsen ..eller fredag morgen, hvis I har valgt en ekstra dag på Camping Bella Italia. Halvpension er det som langt de fleste klubber vælger, eftersom der så er styr på bespisningen alle dage

Tilkøb

En dag i Gardaland
Mod et tillæg på kr. 230,- kan I starte turneringen (om søndagen) i den store forlystelsespark, Gardaland, der er beliggende i kort afstand fra indkvarteringen på Camping Bella Italia. Dagen i den populære park tilvælges af mange klubber, da det er en god måde at få løst op efter den lange tur fra Danmark til Italien. Tilvælger i Gardaland, skal I forvente at skulle afsted hjemmefra tidligt lørdag morgen. Bussen kører jer direkte til forlystelsesparkens parkeringsplads med forventet ankomst søndag morgen kl. 8.00, hvor I får udleveret billetter mm. inden parken åbner

Serie A, Champions League mm.
Kampprogrammerne for Serie A og evt. CL kampe bliver først offentliggjort juli/august, så først der ved vi om der bliver mulighed for at overvære en stor kamp på et af de nærliggende stadions - fx. Milan eller Verona's hjemmekampe. Dette vil blive annonceret på et senere tidspunkt - men I vil få mulighed for at tilkøbe kampbilletter osv. hvis det flasker sig ift. en sådan kamp - og selvfølgelig modtage et opdateret program for jeres tur i så fald. Det vil ofte være søndagskampe - og det kan betyde ændringer i jeres rejseplan.

Prisen inkluderer altid:

Deltagelse i turneringen

Fodboldturnering på særligt udvalgte baneanlæg, danske dommere, åbningsceremoni, afslutningsceremoni med uddeling af pokaler og kåringer.

Infomøde for trænere/ledere

På ankomstdagen afholdes om aftenen et infomøde, inkl. Et lille tapas-arrangement, for trænere og ledere. Mødet afholdes på det smukke Corte Cavalli, som ligger i kort afstand fra indkvarteringen på Bella Italia, og der arrangeres buskørsel dertil.

Kæmpe åbningsceremoni

Mandag aften er der en storslået åbningsceremoni ved Gardasøens bred på Bella Italia. Her bliver holdene/klubberne præsenteret, der synges nationalhymner og der er show på scenen – herunder musik og optrædende. Åbningen afsluttes med et kæmpe fyrværkeri over Gardasøen.

Verona eSport Cup

Hver aften er der Verona eSport Cup i FIFA på Bella Italia Stage. En super turnering der i 2022 havde deltagelse af 64 hold og samlede ca. 800-1.000 tilskuere pr. aften. Vi kan kun anbefale jer at sætte et hold (måske med en kvalifikationsrunde internt i klubben) og tilmelde jer. Det er en super cool event som skaber stemning .. og i øvrigt udløser flotte præmier til de vindende teams.

Underholdning og events

Igen i 2024 vil der være spændende events til at krydre stemningen på Bella Italia med. Programmet for 2024 er endnu ikke fuldstændigt, men i 2023 havde vi 2 freestyle’re & Jammerbugt Garden vil skabe god stemning på Bella Italia og ude på banerne, vi skruer op for formatet omkring afslutningsfesten og meget mere. For de voksne er der selvfølgelig musik- og sportsquiz-aften med Jesper Thygesen.

Vinsmagning for trænere/ledere

I løbet af ugen er der mulighed for vinsmagning for trænere/ledere.

TV er til stede under turneringen

Vi har siden 2021 haft vores eget TV-studie som laver en udsendelse hver aften under turneringen samt små indslag i løbet af dagene dernede. Der vil være sportsjournalister til stede under turneringen, der laver interviews med spillerne, trænere og ledere samt de medrejsende forældre. Og om aftenen præsenteres disse interviews, klip fra kampe m.m. i ”Ciao Verona Cup” fra TV-studiet på Bella Italia. I år håndteres det hele af professionelle folk fra nyhedsmediet Campo.dk.

Highlights fra kampe

Under Verona Cup 2024 vil vores TV-hold samle highlights sammen fra mange af kampene, lave interviews m.m. som bringes enten direkte på vores Facebook eller i vores Ciao Verona Cup udsendelse. Disse klip er ikke kun populære blandt deltagerne i turneringen – men giver også en mulighed for familie og venner hjemme i Danmark, for at følge med i alt det der sker under Verona Cup.

Aktivitescenter på Bella Italia

Traditionen tro er vores store aktivitetscenter på Bella Italia, selvfølgelig også en del af Verona Cup i 2024. Tidligere Superliga spiller, Søren Frederiksen, er ansvarlig for aktiviteterne og han er populær blandt de unge. På pladsen er der skydeborg, fartmåler m.m. – og Søren finder altid på nogle sjove konkurrencer m.m. Centret er åbent hver eftermiddag og er godt tidsfordriv, hvis holdet fx. er tidligt tilbage fra deres kampe.

Afslutningsfest

På turneringens sidste aften afholdes en stor afslutningsfest samt awardshow med underholdning, præmier til bedste billede, sjoveste eller festligste team og meget andet. Aftenen sluttes af med musik og festlig stemning – og vi har i år fået den kendte DJ, Nikolaj Stadsvold, med til Italien – og han vil sørge for den helt rette stemning. Det bliver en aften I ikke må gå glip af 😉

Pokaler og medaljer til alle finalehold

Der er pokaler og medaljer til alle A- og B-finalehold.

Fripladser til Verona Cup 2025 til finalister

Alle hold i A- og B-finaler vil få x antal fripladser til Verona Cup 2025.

Træningsdragt til "Player of the Match"

Der uddeles en flot Verona Cup træningsdragt til kampens spiller i samtlige finaler.

Vil du vide mere om priserne?

Hør mere om priser for forlænget ophold eller anden indkvarteringstype