fbpx

Smittetallene fortsætter heldigvis med at falde i Europa i takt med vaccinerne bliver udrullet – og Udenrigsministeriet har pr. 29/5 ændret status for Veneto provinsen fra orange til gul. Veneto provinsen er området hvor Camping Bella Italia er beliggende. Det går heldigvis som vi både håbede og forventede – så det er svært at få armene ned 😉

Verona Cup afholdes jo først i efterårsferien, og der er således 4,5 måned til det hele går løs på banerne omkring Camping Bella Italia. Af samme grund forventer vi også, at hele Europa for længst vil være åbent for rejser til den tid.

Interessen for at komme afsted er stor hos klubberne – og jvf. ovenstående er det da også svært at finde på undskyldninger, for ikke at deltage i årets fodboldfest ved Gardasøen

Der er således rigtig meget at se frem til, og vi glæder os til at se Jer alle til Verona Cup 2021 … det bliver stort!

Verona Cup Teamet